Gotz Brothers spiller for Aalborg i den kommende sæson

Aalborg Pirates er glade for at præsentere det amerikanske brødrepar, Eric og Darian Gotz på henholdsvis 26 år og 23 år, der har skrevet under på en kontrakt gældende for den kommende sæson.

Sådan lyder præsentationen fra Aalborg. 

- Eric Gotz er en god offensiv back, der har sine kvaliteter fremad isen, og han har allerede en sæson været i Europa, da han spillede for Krefeld i tyske DEL2 i sidste sæson. Han er en højrefattet back, hvilket bliver vigtigt i powerplay, hvor vi også regner med, at han kommer til at få en vigtig rolle, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Eric Gotz har udover den ene sæson i Krefeld spillet seks sæsoner i NCAA ligaen for primært Michigan Tech, mens det sidste år blev spillet på University of Vermont. Over de 6 sæsoner i NCAA ligaen er det blevet til 65 point, hvor 14 af dem var mål. I Krefeld blev det over 45 kampe til 18 point, hvor fire af dem var mål.

- Hans bror, Dorian Gotz, er stærk i egen zone, hvor han er god til at læse spillet i egen zone, hvor han er stærk i sin placeringsevne på isen. Skulle jeg nævne en af vores danske spillere, som han minder om, så er det Lasse Bo Knudsen i spillestil og fysiske fremtoning på isen, slutter sportschef Ronny Larsen.

Dorian Gotz kommer direkte fra NCAA ligaen, hvor han har spillet de seneste fire sæsoner for University of Minnesota-Duluth, hvor han rundede 135 kampe over de fire år. Selvom de to brødre har spillet i samme liga i nogle år, så har de aldrig spillet på samme hold i karrieren før nu.

Begge spillere kommer til Aalborg til august, når istræningen starter, men begge er allerede så småt gået i gang med sommertræningen hjemme i Nordamerika.


Sommerstatus - Stadig mange ubekendte hos Ørnene FREDERIK BJERRUM fortsætter hos Esbjerg Energy