Aalborg Pirates har inviteret 100 ukrainske flygtninge ud til tirsdagens semifinale kamp
Til Aalborg Pirates første semifinalekamp mod Odense Bulldogs har klubben inviteret cirka 100 ukrainske flygtninge fra asylcenteret Center Dokkedal ud til at se kampen.
- Det er en frygtelig situation, de ukrainske flygtninge er i, så det er bare fedt, at vi som klub kan være med til at give nogle af disse mennesker en forhåbentlig god oplevelse i et par timer, så de kan komme ud og få tankerne lidt væk, fortæller Thomas Simonsen, der er Billet og Marketingsansvarlig i Aalborg Pirates.
Arrangementet blev stablet på benene i samarbejde med klubbens tidligere ansat Irina S. Christensen, der er frivillig på asylcenteret for ukrainske flygtninge.