Aalborg Pirates har indgået en aftale om salg af Jake Smith til en finsk klub i Mestis-ligaen. Aftalen er indgået med øjeblikkelig virkning og Jake Smith er allerede på vej til Finland.

Det skriver Aalborg Pirates i en pressemeddelelse og forklarer videre: 

Jake Smith har selv ønsket at skifte, og derfor er parterne blevet enige om en økonomisk løsning, der giver Jake mulighed for at prøve kræfter med en anden europæisk klub.

– Timingen er naturligvis ærgerlig, men vi ønsker ikke at stå i vejen for en spiller, der selv har et klart ønske om at tage næste skridt i sin karriere ude i Europa, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Jake Smith kom til Aalborg Pirates d. 2. oktober og er noteret for 22 kampe, 17 mål og 15 assists i Aalborg Pirates.

Den sportslige sektor i Aalborg Pirates arbejder nu på højtryk for at finde en erstatning for Jake Smith og ser positivt på mulighederne frem mod det kommende slutspil.

 


HERNING VINDER METAL FINAL4: Herlev uden chance i finalen