De plantede en knytnæve i ansigtet på os, sagde Garth Murray efter kampen

For nylig vandt Aalborg med hele 9-1 hjemme over Herlev i grundserien, men i går befandt nordjyderne sig pludselig bagud 0-2 i den første kvartfinale mod samme mandskab.

Aalborg havde problemer, men formåede at komme tilbage at vinde 5-2 - de sidste to scoringer blev sat i tomt mål, så det var en tæt kamp hele vejen igennem i Bentax Isarena, hvilket nordjyderne også erkendte efter kampen.

- For at være ærlig var vi ikke helt klar, og Herlev kom ind og plantede en knytnæve lige i ansigtet på os, og det skal de have kredit for. Men vi forsøgte at holde hovedet koldt og være konstruktive i udskiftningsboksen, sagde Aalborg-træner Garth Murray til Nordjyske efter kampen til Nordjyske.dk. 

Aalborg var bagud 1-2 inden sidste periode, men fik altså arbejdet sig tilbage i kampen og vendt billedet i de sidste 20 minutter. Det skete uden topscorer Josh MacDonald, der var fraværende i matchen.

Hos Pirates ville man - som det plejer at være i slutspillet - ikke sige meget om MacDonalds tilstand efter kampen.

Der er kamp to søndag klokken 15 i Herlev. 


BILLEDER: SKARPE SKUD fra Rungsted-Rødovre VIDEO: Højdepunkter fra Esbjerg-Frederikshavn