Der må være visse hovedbrud hos den sportslige ledelse i Aalborg før sæsonens første store begivenhed om pokaler i weekenden. Det gælder naturligvis Metal Final4 og med den nylige karantæne til Anthony Salinitri, mistede Aalborg sin måske største individualist, der må sidde over både i semifinalen mod Herlev og også i en eventuel finale, hvis Pirates kommer så vidt.
Aalborg manglede i forvejen flere angribere:
Tobias Ladehoff har ikke spillet siden 4. december og Kirill Kabanov meldes langtidsskadet.
Chase Berger spillede kun 12:58 minutter i Odense lørdag, inden han måtte udgå, og Andreas Grundtvig spillede senest i nytårskampen 27.12 på hjemmebane, inden han måtte udgå. Jonas Jakobsen har ikke spillet siden testkampen mod Sønderjyske tidligt på sæsonen.
Det vil sige, at hele seks angribere - to hele angrebskæder - kan risikere at være ude, når Aalborg altså møder Herlev på fredag.
De to hold tager sig en opvarmer allerede på tirsdag i Herlev.