Skal spille for Laval Rocket som er Montreals "AHL-affiliate"

Den teknisk stærke back Carl Neill gjorde sig fornuftigt bemærket i sidste sæsons Metal Liga og glimtede nu og da med indsatser et godt stykke over gennemsnittet. 

Dog endte han ikke på øverste hylde i ligaens backhierarki og derfor er det vel også en smule overraskende, at han for et par dage siden blev lanceret som ny back i AHL-klubben Laval Rocket, der er Montreals AHL-mandskab.

Det er et ryk opad i det internationale hierarki for Carl Neill, men det skal dog siges, at han er skrevet ind på en tovejs-kontrakt, hvilket betyder, at han kan flyttes nedad til ECHL i løbet af sæsonen. 

Carl Neill lavede tre mål og 27 point for Aalborg i den forgangne sæson, hvor han dog - som relativt offensiv back - må siges at have skuffet i slutspillet, hvor det blot blev til fire assister. 

 


David Madsen også klar for Esbjerg Energy i den kommende sæson Simon Nielsen bliver ny talentchef i Herning IK