Esbjerg Energy-spilleren leverede en fremragende måned og blev hyldet i aftes

Adam Cracknell har taget Esbjerg Energy med storm, og i det vestjyske har man et håb om, at den solide center bliver i klubben så længe som overhovedet muligt - helst hele sæsonen.

I november måned arbejdede Cracknell hårdt gennem Esbjergs otte kampe, "støbte kuglerne" for sine holdkammerater og noterede sig 11 point (fem mål og seks assister) i otte Esbjerg-kampe, der blandt andet inkluderede de to sejre på to dage over Aalborg Pirates i november.

Cracknell blev i går hædret som Metal Ligaens mest fremtrædende spiller - TISSOT MÅNEDENS SPILLER - i november måned og fik et TISSOT-ur overrakt af klubbens direktør Peder Krogsgaard.

Canadieren blev kåret som sæsonens anden "TISSOT MÅNEDENS SPILLER" efter at David Grubak fra Rungsted fik uret for september/oktober. 

 


Western Hockey League udsætter starten på ubestemt tid HØJDEPUNKTER: Målene fra Aalborg-Rungsted