Aalborg Pirates førte med 1-0 til langt hen i kampen mod Odense søndag eftermiddag.
Men to Odense-scoringer i powerplay vendte kampen i Spar Nord Arena, og special teams var det afgørende moment i kampen.
- Og så mangler vi effektivitet i dag. Vi lukker to mål ind i powerplay, og det er træls at stå her og snakke om udvisninger igen. Men vi skal tydeligvis leve med det, sagde Tobias Ladehoff efter kampen til DirekteSport.
- Det er utroligt, at vi ikke har forstået det, og det er fuldstændig unødvendigt, at vi tager den sidste udvisning. Jeg tror ikke på, at nogen vil skade holdet i den der situation, det er bare lidt noget pis, når vi skal stå med den der følelse igen, lød det fra Ladehoff.
- Vores PK (penalty kill) har også været langt under middel i hele sæsonen, og det har vi heller ikke fikset. Det bliver svært at vinde kampe, når vi ikke vil vinde special teams-duellen, lød det fra Ladehoff.
Han var trods alt fortrøstningsfuld i forhold til at vende serien.
- I fem mod fem har vi de største chancer, men vi er bare ikke effektive nok. Hvis vi ikke gider ændre det, har vi muligheden for at vinde serien. 0-2 betyder ikke, at vi er døde og borte. Vi ved, hvordan kampene kommer til at se ud i de her dueller - uanset, om vi spiller i Odense og Aalborg eller på Sjælland, lød det fra Ladehoff.
I mangler også nogle marginaler i kampen?
- Det kan vi jo også snakke om, selv om jeg helst er fri for det. Men jeg har det det stolpeskud, og den ryger lige ud til Chris (Christopher Frederiksen) og på en eller anden måde ryger den gennem benene på ham, selv om han har tomt mål. Vi har to kæmpe chancer lige inden, de scorer i powerplay, hvor den ene rammer stolpen. Så det er også marginaler og det er SÅ tæt mellem de to hold, sagde Tobias Ladehoff.