Eventyret fortsætter for årets dommer i dansk ishockey

Albert Ankerstjerne blev lige før sæsonen kåret som sæsonens bedste dommer i 2024/25 og modtog i august BT's Gyldne Fløjte.

Det var for stærke præstationer i Metal Ligaen og ikke mindst nomineringen til VM-finalen mellem USA og Schweiz, hvor han var en af de to linjedommere. 

Kort efter blev Albert Ankerstjerne udtaget til OL i Milano, hvor han skal være en del af store turnering - med alle NHL-spillere - i februar 2026. 

I weekenden skrev han igen "dansk dommerhistorie", da han blev den første dansker nogensinde til at dømme i SHL, den bedste svenske liga. 

Torsdag var han en del af dommerkvartetten i kampen mellem Malmö og Örebro, mens han lørdag var på fløjten i kampen mellem Rögle og Örebro.

Stærk præstation af Albert Ankerstjerne, der i den grad viser "de danske striber" frem på internationalt niveau i de her sæsoner. 


OPTAKT: Frederikshavn WH-Herning Blue Fox OVERTID: FEMTE UDGAVE af Metal Liga-podcasten er klar!