Frederikshavneren i Sønderjyske kom bedst fra dysten med sine gamle venner - og sin far

Der var familiefejde i Vojens tirsdag aften, da "Schioldan'erne" tørnede sammen. 

I Frederikshavn-boksen stod assisterende træner Christian Schioldan - en legende i Frederikshavn - og han havde på banen for Sønderjyske sin søn, Albert. 

Sidstnævnte regnes som et af de største talenter i dansk ishockey overhovedet, og er skiftet fra HV71 til Sønderjyske, hvor han skal spille sin første hele seniorsæson. 

Albert Schioldan og Sønderjyske vandt duellen med sikre 5-1. 

- Det var faktisk noget helt specielt at spille mod min gamle klub og også nogle af mine gamle holdkammerater, men det var sjovt og det var en god oplevelse. Dejligt, at jeg kunne tage det første stik mod min far, sagde Albert Schioldan til Der Nordschleswiger efter kampen. 

- Vi startede godt, men mistede koncentration lidt i perioder af kampen. Vores sæsonstart har været ok, nu skal vi fortsætte med at bygge på, sagde Schioldan til avisen efter kampen. 

Sønderjyske spiller i morgen mod Odense i Spar Nord Arena. 


SKARPE SKUD: 10 billeder fra Herlev-Odense Martin Eskildsen opereres: Herning håber han er klar til slutspillet