Forwarden har skrevet en toårig kontrakt med nordsjællænderne

Rungsted Seier Capital har skrevet en toårig kontrakt med Alex Haunstoft, der kommer til klubben efter to sæsoner i Rødovre Mighty Bulls. Den 23-årige forward skal spille med nummer 90 på ryggen.

Rungsted Seier Capital giver ham følgende ord med på vejen: 

Cheftræner Marcus Olsson udtaler:
"Alex er en spiller med høj arbejdsrate, stærk karakter og et stort ønske om at fortsætte sin udvikling. Vi er overbeviste om, at hans energi og alsidighed vil styrke vores hold samt bidrage positivt til vores holdkultur."

Alex Haunstoft udtaler:
"Jeg er enormt stolt over at have fået muligheden for at trække Rungsted-trøjen over hovedet de næste to sæsoner. Jeg føler, at jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle – både på holdet og dem omkring.

Jeg tror virkelig på, at denne trup kan opnå noget stort, og jeg er utrolig glad for at kunne være en del af det."


PRESEASON: Herlev Eagles i skotsk dobbeltmøde 14 HOLD KLAR TIL CONTINENTAL CUP: Herning er direkte i semifinalen