Esbjerg har et ishockeymoment, der står over dem alle. Det kan godt være, at kampene i 90'erne mod Herning var kæmpestore og legendariske og at Esbjerg i de år spillede det flotteste ishockey nogensinde i byens historie, og det kan også godt være, at de ældste esbjergensere stadig med stolthed husker tilbage på de HELT gamle dage i 60'erne og 70'erne, hvor byens ishockeyhold blev grundlagt og havde sin første, flotte storhedstid.

MEN - sejren i den syvende finalekamp mod AaB Ishockey står over dem alle. Esbjerg var bagud 0-2 til der manglede 80 sekunder, og Aalborg-drengene var fire sekunder fra at vinde guld, da Andreas Andreasen fyrede et skud af, der prellede af på Lubos Pisars benskinne, røg ud til tjekkiske Martin Rousek, der iskoldt lagde pucken ind til 2-2.

I sekunderne forinden havde Bo Nordby forsøgt at køre tiden ud ved at holde pucken inde langs banden, men han blev skubbet væk og kort efter skete katastrofen. Hele Aalborg græd den aften, men Esbjerg jublede og i centrum stod klublegenden Andreas Andreasen, der løftede pokalen. 

I 17 sæsoner spillede han for Esbjerg og var inkarnationen af hårdt arbejde, "leader by example" og trofasthed til klubben og byen. Derfor blev han valgt ind Esbjerg Kommunes Hall of Fame som den anden ishockeyspiller efter byens "ishockeyfader" Keld Bjerrum. 

Legendariske navne som fodboldspillerne Jens Jørn Bertelsen og Ole Kjær, speedwaykøreren Erik Gundersen og håndboldlegenden Anders Dahl Nielsen er der allerede. Sidste år blev triatleten Camilla Pedersen valgt ind. 

Lad os lige tage et recap af den der syvende finale: 

– Der går så mange historier om den syvende kamp. Hvis man fylder hallen op i Esbjerg, er der vel plads til 4500, men historierne går på, at der var 6000 inde den aften. Så var der alle anekdoterne om folk, der havde givet op og endte med at se afgørelsen hjemme fra tv-skærmen. Og dem, der kom løbende tilbage ude fra parkeringspladsen, da de pludselig opdagede, at vi var kommet igen, sagde Andreas Andreasen for en håndfuld år siden til Ishockeymagasinet Faceoff.

– Vi havde vundet i syv kampe over Rungsted i kvartfinalen, og overvundet dem, selv om folk synes, det var et tosset kvartfinalevalg. Så vandt vi i syv kampe over Odense i semifinalen. Det var helt vanvittigt, at vi vendte den syvende finalekamp fra 0-2 til 3-2, for det var AaB’s kamp. Det indrømmer jeg gerne. Vi var dødtrætte og pludselig vandt vi momentum. Det var ligesom en film, der løb forbi, og der gik nogle dage, før det overhovedet var gået op for os, at vi var blevet mestre. Det glemmer jeg aldrig, sagde Andreas Andreasen.

Nu er han altså i det allerfineste selskab på hjemmebanen i Esbjerg Kommune. I taget i Granly Hockey Arena hænger hans trøje med nummer 16 allerede.