Efter otte sæsoner i Esbjerg er det slut for Andreas Grundvig, der nu skifter sin adresse i Vestjylland ud med en ditto i Nordjylland, hvor han i de kommende to sæsoner skal spille for Aalborg Pirates.
Det blev afsløret ved sæsonafslutningen i Aalborg her til aften, hvor Grundtvig altså blev den første nye mand i truppen hos Pirates.
Andreas Grundtvig har været i Esbjerg siden sæsonen 2017/18 og har spillet 433 kampe i Metal Ligaen.
Desværre for Grundtvig afsluttede han denne sæson med en skade, der holdt ham ude af kvartfinaleserien mod Aalborg, og han var en af de spillere, som Esbjerg manglede for at for alvor kunne byde Aalborg op til dans.
Han spillede 27 kampe i grundspillet med 15 point til følge.
Ronny Larsen meddelte ligeledes, at Aalborg skriver kontrakt med tre ungdomsspillere.