Den amerikanske back snupper en sæson mere i Nordsjælland

En af de stærke backer hos Rungsted Seier Capital, Andrew Peski, fortsætter i klubben i den kommende sæson.

Den helhjertede amerikaner har skrevet kontrakt med klubben, skriver Rungsteds sociale medier, der glæder sig over, at Peski ankommer igen efter sommerferien. 

Han præsenteres således: 

Han kom – han kæmpede – og han blev en fanfavorit fra dag ét . Med hjertet udenpå trøjen og styrke i hver duel. I sæson 25/26 er han tilbage i defensiven – igen med nr. 2 på ryggen. Glæd jer til endnu en sæson med Peski i bagkæden – klar til at blokere, bryde og beskytte blå linje som kun han kan, lyder det. 
Andrew Peski blev hentet til Rungsted fra Maine Mariners i ECHL og lavede fire mål og 16 assister i grundspillet, mens han lagde til med to mål og to assister. 
Han viste stigende form gennem sæsonen og var især i den sidste del af sæsonen en stærk aktør for Rungsted, der altså ganske overraskende endte som treer i grundspillet og derefter bød Odense op til dans i semifinalen, inden det blev til et nederlag mod Aalborg i bronzekampen. 

STARTER I TJEKKIET: Odenses CHL-eventyr begynder på udebane Jesper Bank Olesen på treårig aftale med Herning