Fankulturen i Herning brager videre i fuld fart

Det bølger på Sektion 18 i Herning.

Konstante tifoer og fremragende stemning på lægterne har præget fankulturen i Herning i de seneste sæsoner.

Blue Fox Support har været værter for talrige initiativer uden for isen, og er stærkt repræsenteret, når Herning spiller på udebane.

Det har blomstret i Herning og det er tilskuere i alle aldre, som man ser på Sektion 18, der bliver større og større og mere farverig sæson for sæson.

Med den mangeårige formand Kim Torp Jensen i spidsen bæres Blue Fox Support – både i ledelsen og på lægterne – af kollektivet og bliver ved at skabe liv og glade dage på lægterne i Danmark.

Derfor var ishockeykommentatorerne på det hedengangne Metalligaen.tv, i fremtiden JFM PLAY, heller ikke i tvivl, da den bedste supporterklub skulle kåres efter at de samlet havde set de over 250 ishockeykampe fra Metal Ligaen rundt omkring i landet. 

Blue Fox Support stod superstærkt og forsvarede dermed "titlen" fra sidste sæson. Stort tillykke! 


CANADIAN AMBASSADOR'S CUP GIK TIL MORTEN POULSEN TRE TESTKAMPE spilles i aften: Her er noter før matcherne