Angriberen er en færdig mand i Mighty Bulls

Rødovre Mighty Bulls har sagt farvel til Brandon Magee. 

Canadieren er afskediget øjeblikkeligt og meget kortfattet.

- Rødovre Mighty Bulls har dags dato valgt at ophæve samarbejdet med Brandon Magee. Da det er en personalesag, kommer der ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver Mighty Bulls på sin hjemmeside. 

Brandon Magee havde ellers en toårig kontrakt med Rødovre før denne sæson, men den er altså nu ophævet.

Måske er det nu definitivt farvel til en profil i Metal Ligaen. 

Magee startede sidste sæson i Rødovre og fortsatte til Esbjerg Energy, hvor han var en stor profil og endte med hele 57 point i 47 kampe i grundserien og fortsatte med 10 point i 20 kampe i slutspillet.

I denne sæson har han lavet ganske glimrende 31 point i 27 kampe for bundholdet Rødovre. 


White Hawks tog arbejdshandskerne på, og sejrede fortjent over Odense Cam Brown bliver i SønderjyskE for resten af sæsonen