Efter seks sæsoner i Danmark rykker Brett Thompson til Frankrig

Brett Thompson er en af de spillere, vi kender i dansk ishockey. En af de imports, der har været med længe i Metal Ligaen, hvor han har spillet centrale roller i både Herlev, Rungsted og altså senest Herning. 

Brett Thompson nåede at vinde en enkelt titel - Metal Cuppen med Herning - men fik altså ikke mere end en sølvmedalje med fra sit ophold i Midtjylland.

Nu skifter han til en sted, som man måske mest forbinder med fodbold. Han skal nemlig spille i den franske Ligue Magnus for Marseille, der er et af de "nyere hold" i fransk tophockey. I sidste sæson tabte klubben med 2-4 til Bordeaux i kvartfinalen. 

- Vi forsøger at styrke vores centerlinje, og Brett fremstod hurtigt som en attraktiv mulighed for vores hold. Vi lægger også stor vægt på at opretholde en balance mellem ungdom og erfaring. Som 34-årig har Brett været en stabil og højtydende spiller i otte sæsoner i Europa i ligaer, som man kan sammenligne med Ligue Magnus, lyder det fra sportsdirektøren i Marseille, Jonatan Zwikel.

Brett Thompson nåede at lave 318 point i 300 kampe i grundspil og slutspil i Metal Ligaen.


White Hawks tilføjer stærk canadier til offensiven LINUS RØRTH spiller videre i Frölunda