Den evige Herning-fighter tog titlen som årets danske spiller i Metal Ligaen

Det er næsten unaturligt at man spiller en af sine bedste sæsoner – måske den allerbedste – i en alder af 36 år.

Men årets modtager af Canadian Ambassador’s Cup har gjorde det unaturlige. 

Han er evig fighter, en mand der går forrest i alle situationer og jagter sine pucke med sit helt specielle skøjteløb.

Ovenikøbet ved han, hvor målet står, hvilket han i den grad beviste i sidste sæson, hvor han lavede hele 42 mål i 63 kampe. Dertil lagde han 39 assister.

Han var fremragende over hele sæsonen og fremstår stadig som en førerhund i jagten på det mesterskab, som Herning higer efter.

Tilmed var han en stærk aktør, da Danmark sensationelt slog Canada i VM-kvartfinalen i det fantastiske forår.

Elitechef i Danmarks Ishockey Union Morten Green og landstræner Mikael Gath var ikke i tvivl, da vinderen skulle kåres. Det var kommentatorerne på Metalligaen.tv heller ikke. 

 


Frederikshavn slog afbudsramt Aalborg-hold hjemme i Nordjyske Bank Arena BLUE FOX SUPPORT vandt Søren Stockfisch-prisen som årets supporterklub