Sønderjyske-træneren var ikke helt tilfreds med indsatsen i Rødovre i aftes

Sønderjyske vandt 2-1 over Rødovre efter overtid i aftes og står nu med seks point efter tre kampe. 

Trods de to point var gæsternes træner Casper Stockfisch ikke hundrede procent tilfreds med spil og indsats i Holger Danske Arena. 

- Jeg står her med blandede følelser. På den ene side glæder jeg mig over sejren, på den anden side er det et pointtab. Det var vores dårligste kamp hidtil i sæsonen, for vi gav Rødovre muligheden for at tage point, fordi vi ikke var hundrede procent til stede. 

Det var Nikolaj Krag-Christensen, der afgjorde kampen med sine to mål. Det ene i powerplay.

- Vi var der simpelthen ikke helt - både hvad angår tempoet og vores omgang med pucken. Samtidig traf vi mange dårlige beslutninger, og det blev en ishockeykamp uden kontrol. Vi kan sige tak til Mattias Pettersson i målet for at holde os inde i kampen - vores special teams kunne vi også være tilfredse med, konstaterede Casper Stockfisch. 

Allerede fredag aften møder han og spillerne Odense Bulldogs i en mulighed for at få revanche i lokalopgøret, som sønderjyderne tabte 3-4 efter overtid i sidste uge. 


Bau og Poulsen har fået ny "makker" - og maskinen kører igen OPTAKT: Herlev Eagles-Frederikshavn White Hawks