22 af 24 hold er klar til den kommende sæson i den europæiske klubturnering

Med sejren fredag aften sikrede Odense Bulldogs sig en billet til den kommende udgave af Champions Hockey League. 

Det betyder, at fynboerne allerede i august skal ud for at spille de første kampe i den europæiske klubturnering, hvor indledende runde byder på tre hjemmekampe og tre udekampe mod forskellige modstandere. 

Og det bliver svære kampe, eftersom den danske liga - som er en såkaldt "Challenger League" i CHL-regi - bliver seedet nederst, når kampopsætningen bliver lavet og dermed får de hårdeste modstandere.

Uanset hvad, bliver det en kæmpe oplevelse både for Odense-spillerne og det odenseanske publikum at se de store europæiske hold på fynsk is efter sommerferien. 

22 af 24 hold er foreløbig kvalificeret til CHL. Se hvem der er med her: 

Schweiz

  • ZSC Lions Zurich 
  • Lausanne HC
  • SC Bern
  • EV Zug

Østrig/ICE Hockey League

  • KAC Klagenfurt
  • Red Bull Salzburg
  • HC Bolzano

Tjekkiet

  • Sparta Prague
  • Mountfield HK

Finland

  • Lukko Rauma
  • Ilves Tampere

Tyskland

  • Eisbären Berlin
  • ERC Ingolstadt
  • Pinguins Bremerhaven

Sverige

  • Brynäs IF
  • Luleå Hockey
  • Frölunda Gothenburg

Danmark

  • Odense Bulldogs

Frankrig

  • Grenoble

Norge

  • Storhamar Hamar

Polen

  • GKS Tychy

Storbritannien

  • Belfast Giants

To nye sæsoner til Valdemar Hull i Rungsted Ingen bortforklaringer hos Hernings sportsdirektør og træner