Det er efterhånden en rum tid siden, at Rungsted Seier Capital deltog i Champions Hockey League. Facit blev fem nederlag og en enkelt sejr til de stadig forsvarende danske mestre.
To spillere markerede sig med en kæmpestor mængde istid for Rungsted:
Willie Raskob var den syvendemest benyttede spiller overhovedet i turneringen, hvis man kigger på istid pr. kamp. Den livlige back var på isen i 23:20 minutter pr. kamp.
Alle spillere blandt de 10 mest benyttede var backs, mens den mest benyttede angriber overhovedet faktisk kom fra Rungsted. Mario Lucia scorede tre gange i løbet af de seks puljekampe.
Han spillede 21:11 minutter pr. kamp i Champions Hockey League, hvor Rungsteds enlige sejr kom over de finske mestre fra HPK Hämmenlinna i den sidste puljekamp.