Frederikshavneren er en uheldig mand, når han drager til udlandet

Den tidligere Frederikshavn- og Aalborg-profil Christopher Frederiksen er en uheldig mand, når han drager til udlandet. 

Han har ofte udtrykt håb om at komme ud i den internationale ishockeyverden, men da han endte i Frankrig og Amiens i 2020/21-sæsonen, ramlede han ind i Corona-pandemien og måtte derfor vende hjem til Frederikshavn. 

I denne sæson gjaldt det så et nyt europæisk eventyr for Frederiksen, der skulle spille Alps Hockey League for HC Merano, en af de traditionsrige italienske klubber. 

Her nåede Christopher Frederiksen syv kampe, inden han ifølge klubbens sociale medier pådrog sig en alvorlig knæskade, der nu koster ham resten af sæsonen. 

En ærgerlig udgang på et fint eventyr for Frederiksen, der til Kanal Frederikshavn ikke vil udtale sig om skadens omfang. Men han understreger, at:

- Jeg kommer til at spille igen. 

Og dermed ser vi altså - heldigvis - Christopher Frederiksen på isen igen. Hvis ikke i denne sæson, så formentlig og forhåbentlig i næste sæson.

 


Esbjerg Energy kom ud med et underskud på 640.000 kroner OPTAKT: Odense Bulldogs-Herlev Eagles