Herning Blue Fox er direkte kvalificeret til Continental Cup-finalen i Nottingham i januar, og nu er programmet klart for den "europæiske kampagne", der kommer til at tælle tre kampe for Herning.
Midtjyderne rejser til Nottingham tidligt på ugen, for allerede onsdag eftermiddag 14:30 spiller Herning sin første kamp i turneringen. Det er mod vinderen af semifinalegruppen, der spilles i Angers i Frankrig. Den pulje tæller Angers (Frankrig), Cortina (Italien) og to hold, der skal kvalificere sig til semifinalen i to kvartfinalepuljer.
Det står til gengæld ganske klart, hvem Herning møder torsdag eftermiddag: Det bliver de forsvarende sølvvindere fra Kasakhstans liga, Torpedo Ust-Kamenogorsk, der tager den lange tur til Nottingham i kampen for et europæisk trofæ.
I den anden pulje spiller Nottingham Panthers, polske GKS Katowice og et kvalifikationshold.
Herning spiller ikke fredag, men skal altså blive i Nottingham uanset placering, eftersom lørdagen byder på placeringskampe for samtlige seks mandskaber. De to ettere spiller finale og så fremdeles.
Programmet ser således ud:
Onsdag 14. januar
- 14:30 Winner Group C v Herning Blue Fox
- 19:00 Runner-Up Group C v Panthers
Torsdag 15. januar
- 14:30 Herning Blue Fox v HC Torpedo
- 19:00 GKS Katowice v Runner-Up Group C
Fredag 16. januar
- 14:30 HC Torpedo v Winner Group C
- 19:00 Panthers v GKS Katowice
Lørdag 17. januar
- 11:00 Third Place Blue Group v Third Place Red Group
- 15:00 Bronze Medal Game: Runner-Up Blue Group v Runner-Up Red Group
- 19:00 Gold Medal Game: Winner Blue Group v Winner Red Group