Området omkring Oslo er helt lukket ned til 11. april, og det gør det ikke muligt at kåre en norsk mester

For anden sæson på stribe kåres der ikke en Norgesmester i ishockey.

Sådan er realiteten desværre i vores naboland, hvor Coronasmitte lukker flere områder i landet ned, blandt andet Viken, som tæller Oslo og dermed flere af klubberne i den bedste norske liga, Fjordkraft Ligaen.

Det sker frem til 11. april, og dermed er der ikke mulighed for at spille ishockey og afvikle resten af turneringen. 

Det meddeler det norske forbund, NIHF, på sin hjemmeside i dag. Også den næstbedste række, 1. division, aflyses.

- Norsk ishockey har på eliteniveau ikke spillet kampe siden første del af januar, og det vil ikke være muligt for os, at spille kampe inden udgangen af april, hvor sæsonen alligevel stoppes. I praksis betyder det, at alt seriespil, slutspil og kvalifikationsspil nu stoppes, siger generalsekretær Ottar Eide fra det norske forbund. 


VIDEO: Højdepunkter fra SønderjyskE-Herning BILLEDER: SKARPE SKUD fra kampen mellem Esbjerg og Frederikshavn