Danmark-Letland er efterhånden noget af "en klassiker" i zonen lige under de store nationer og Danmark og Letland spiller pr. tradition ganske tætte kampe.
Således også i det seneste møde, som var et af de mere smertefulde set med danske øjne. Letland vandt 1-0 i Herning ved VM i 2018 og sikrede sig dermed adgang til kvartfinalen i København på bekostning af netop Danmark.
Så det er en lille revanche, når de to hold i aften mødes i Frøs Arena i Vojens - også selv om holdene er helt anderledes sat op end dengang i Jyske Bank Boxen.
Der er nemlig hele 10 debutanter i den danske trup, så der skal i den grad købes blomster og chokolade af teamet omkring landsholdet. En af de debuterende spillere er SønderjyskE's Martin Eskildsen, der endda får lov at stille op på sin egen hjemmebane i Frøs Arena i aften.
- Jeg er selvfølgelig stolt. Jeg glæder mig sindssygt meget til i morgen. Der kommer noget familie, venner og kæresten. Og så håber jeg selvfølgelig også på, at der kommer nogle lyseblå tilhængere og hepper på os. Vi trænede i går og har også været på is et par gange i dag (torsdag). Og så er der også blevet studeret spilsystemer samt slappet af på hotelværelset, siger han til SønderjyskE's hjemmeside.
De ti spillere, der for første gang kommer på kamprapporten er altså - udover Martin Eskildsen - Mathias Seldrup, Jeppe Vinther, Lasse Mortensen, Anders Koch, Sebastian Ehlers, David Madsen, Lucas Andersen, Gustav Green og Philip Schultz, der altså alle har base i Esbjerg i disse dage.
Her kunne de i aftes se Letland og Norge åbne trenationers-turneringen. Det blev til en 3-0-sejr til letterne over Norge i en kamp, hvor Letland kom foran allerede tidligt og altså derefter holdt stand.
Det bliver derfor et spørgsmål om turneringssejren allerede i aften i Vojens, hvor letterne altså kan vinde gildet med en sejr over Danmark.
Danmark stiller med fire "imports" fra europæiske ligaer. Alle fire spillere, som skal vise sig frem for landstræner Heinz Ehlers med henblik på OL 2022 i Beijing. Oliver Larsen kommer fra finske Jukurit, mens både Phillip Bruggisser, Niklas Andersen og Christian Wejse har taget den korte tur fra danskerklubben Bremerhaven og til det syd- og sønderjyske.
Stor match i Vojens klokken 19, mens Granly Hockey Arena lægger is til i morgen klokken 18.
Billetterne kan du købe lige her - og HUSK GYLDIGT CORONAPAS
HUSK OGSÅ - at du kan købe de nye landsholdstrøjer både i Esbjerg og i Vojens
Danmark-Letland i Vojens i aften
Danmark-Norge i Esbjerg i morgen