Kan løverne lave en overraskelse i aften?

Finland er normalt et hold, der er sikkert med i kvartfinalerne i VM.

Men i 2024 har finnerne slet ikke levet op til forventningerne, og er derfor blevet udskældt i hjemlandets medier, der sædvanen tro følger det finske mandskab helt tæt. 

Bunden blev nået, da Finland for første gang nogensinde i en VM-turnering tabte til Østrig, og det nederlag betyder, at finnerne er under pres for at nå kvartfinalepladsen. 

Finland står lige nu med syv point - det samme antal som Østrig, der møder Storbritannien i sidste kamp, og derfor skal Finland altså på grund af de indbyrdes regnskab have flere point end Østrig i de to sidste spillerunder. 

Jokeren i hele det regnskab er Danmark. For lad os nu antage, at Danmark slår Finland og hæver sig op på ni point. I givet fald SKAL Finland vinde mod OG Østrig miste point mod Storbritannien, så vil Danmark være i kvartfinalen. 

Man har selvfølgelig lov at drømme, og er der en ting, man har lært ved de her VM-turneringen, så er det, at alle muligheder er åbne, indtil den sidste kamp er spillet færdig. 

Naturligvis er Finland storfavorit mod de danske løver i eftermiddag. Det er der ingen tvivl om. Og hvis Danmark skal have point ud af kampen, kræver det en kæmpestor og fejlfri præstation mod finnerne. 

Dichow skal stå en knaldkamp nede i målet, og i egen zone er der ganske enkelt ikke plads til en eneste af de store fejl, der blev lavet i kampen mod Schweiz. Samtidig skal der tages vare på de formentlig få muligheder, der dukker op til de rød-hvide. 

Kigger vi nedad i tabellen, så er Danmark heldigvis sikret mod en sidsteplads, eftersom det ikke er muligt, at Norge OG Storbritannien passerer Danmark. De to mandskaber mødes i dag, og vinder briterne i ordinær tid mod Norge, rykker Norge ned i Division IA. Hvis briterne vinder i overtid/straffe, kan de sikre sig et år mere i Division IA ved at vinde over Østrig i morgen. 

Hvis Norge vinder over briterne og Danmark taber til Finland, bliver Norge nummer seks, mens Danmark ender som nummer syv. 

Meget kan være afklaret efter dagens kampe.

Danmark spiller i aften den sene kamp klokken 20:20. Dennis Søndergaard og Olaf Eller kommenterer på Viaplay/TV3 Plus. 


RESPEKT: DE DANSKE LØVER pressede Finland til det sidste Har Rungsted ung svensker på vej ind i folden?