Spændende sidste testkamp i vente i aften, når Frederikshavn gæster Frøs Arena

Træningskamp mellem Nord og Syd i aften, når Frederikshavn tager på tur til Vojens for at møde Mario Simionis tropper.

Med blot tre dage til Metal Liga start, er det sidste chance for at finpudse detaljerne for Pelle Hånberg og Mario Simioni. Uden tvivl en god sidste test for begge mandskaber.

SønderjyskE har vist god form frem mod premieren, og har vundet tre kampe. Blot den første mod Esbjerg er endt med nederlag, så det vidner om et mandskab fra Vojens der ser ud til at være klar til fredag aften.

Aftenens gæster fra Frederikshavn har også haft en godkendt optakt, hvor to sejre over lokalrivalerne fra Aalborg, i hvert fald har sat optimisme ind i høgenes fans. Mange var skeptiske før sæsonen, men der er grundlæggende god stemning i det høje Nord, selvom holdets sæsonforberedelser måske har lidt et lille knæk, da Nordjyske Bank Arena de her dage er lavet om til VM Arena. Her skal de danske kvinder i øvrigt i aften slås for både livet i A rækken, men samtidig en mulighed for at nå en historisk kvartfinale.

”Det betyder ikke noget for os. Vi træner i vores hal to, og så har vi cuttet et par træningspas i ugens løb. Men vi skal nok sørge for at være klar til på fredag, hvor det gælder point mod Herlev" udtaler sportschef Kasper Kristensen til White Hawks TV.

Men inden da gælder det sæsonens sidste forberedelseskamp, som afvikles klokken 19:00 i Frøs Arena.

 

 


Højbjerg slipper med skrækken, men spiller ikke i Prag METAL LIGAEN MEDIA DAY: Direktørtræf om Metal Final 4 og ligaens fremtid