Der proklameres to canadiere på vej til SønderjyskE.
Klubben lancerede selv to "flag med ahornblade" i går på Facebook-profilen, og nu har sædvanligvis velunderrettede Der Nordschleswiger fanget det ene navn.
Mike Littles direkte afløser skulle være Matt Spencer, der tidligere i karrieren har vundet VM-bronze med Canadas U18-landshold.
Spencer ser umiddelbart ud til at være et ganske godt navn, der har spillet 54 kampe i AHL og 163 ECHL-kampe, inden han flyttede til Europa, hvor han har spillet to sæsoner i ICEHL.
Først i Dornbirn og siden i Pustertal, hvor han spillede med både Emil Kristensen og Morten Jensen.
En hurtig sammenligning fortæller, at Spencer lavede 21 point i 47 kampe, mens Kristensen lavede 11 point i 24 kampe.
Spændende, hvad Spencer kan gøre i SønderjyskE, hvor han formentlig er udset til at blive topback hos de lyseblå.