6. april 2020 blev en skæbnesvanger dag for Marcus Pedersen. En dag, der sluttede frygteligt, men også blev et kæmpe vendepunkt i den unge ishockeyspillers liv. 

Han havde været på besøg hos Højbjerg-brødrene og kørte på cykel hjem til sin lejlighed i centrum af Aalborg. Marcus Pedersen havde i længere tid noteret sig, at der havde været problemer i hans opgang med hashmisbrug og handel af stoffer. Den aften blev han anråbt af et par af uromagerne, og uden at han på nogen måde kan huske, at han provokerede, blev Marcus Pedersen fuldstændig umotiveret overfaldet af to eller tre personer. 

- Det næste jeg mærkede var, at jeg lå nede på fortovet. Det haglede med slag og spark i hovedet og maven. Jeg slipper ikke levende herfra, tænkte jeg - og til sidst kunne jeg hverken se eller mærke noget overhovedet. Jeg gav op og tænkte "at det var nok det". Jeg har aldrig fået så mange tæsk før, og jeg var rigtig bange for at dø den aften, siger Marcus Pedersen.

Han var i forvejen hårdt ramt på det tidspunkt. Marcus Pedersen havde i efteråret 2019 gennemgået en hofteoperation, og var ikke kommet ordentlig i gang med hockeyen igen. Det gjorde frygtelig ondt. Både fysisk og mentalt, og i samråd med Aalborg Pirates' sundhedsstab og den nærmeste familie havde han truffet beslutningen om, at det var slut med at spille ishockey.

Holdkammeraterne havde fået beskeden ved Metal Final4 i Aalborg, og Marcus Pedersen havde definitivt mistet det sidste håb om at spille ishockey igen, da han kom på skøjter lige før Coronakrisen indtraf. Det gjorde for ondt at skøjte rundt inde i Bentax Isarena. 

- Det var noget lort - rent ud sagt - og jeg græd virkelig den dag, jeg konstaterede, at jeg ikke kunne spille ishockey mere. Jeg følte, at min karriere ikke engang var begyndt. Jeg var kun 21 år, og ishockey var og er mit et og alt, siger han. 

Gennembrud og biluheld
Marcus Pedersen er søn af den tidligere mangeårige ligaprofil Jesper Pedersen, der har spillet adskillige sæsoner i Frederikshavn og en enkelt i Aalborg.

Unge Marcus har gennem hele sin ungdom været et af de store talenter i Frederikshavn, men fortæller også selv, at han har optrådt "med en lidt for stor tro på egne evner". Det var Mario Simioni, der i 2016/17-sæsonen fik drejet hovedet ret vej på den unge mand, så det også gik op for Marcus Pedersen, at der skulle arbejdes hårdt for at blive en god ishockeyspiller. 

Men dermed var trængslerne ikke forbi for den unge frederikshavner, der i august 2018 kørte galt i sin bil, da han havde opmærksomheden på sin mobiltelefon og ikke på vejen. Det skete efter en sæson, hvor han ellers havde fået en "mini-gennembrud" i Frederikshavn med otte mål og 10 point i 44 kampe i grundspillet. 

Den voldsomme ulykke kostede momentum på isen, og problemerne med hoften tog til i 2018/19-sæsonen, hvor Marcus Pedersen kun spillede fem kampe for White Hawks. Han havde konstante smerter. I otte kampe i 1. division lavede han 11 point og påbegyndte sideløbende med ishockeyen et studie i erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet. 

Dermed var der stille og roligt ved at komme styr over en uddannelsesvej, og i stedet for at pendle fra Frederikshavn til Aalborg var det naturligt at skifte til Pirates for at få kortere til træning. Sportschef Ronny Larsen stod klar med en kontrakt i sommeren 2019, og Marcus Pedersen skrev under med glæde. 

- Jeg har sjældent været så nervøs, som dengang jeg skulle træde ind i det omklædningsrum i Aalborg. Mange af dem kendte mig jo som "ham møgungen oppe fra Frederikshavn". Heldigvis tog de godt imod, og jeg tror også, de kunne fornemme, at jeg havde ændret mig, siger Marcus Pedersen. 

Hofteproblemerne fortsatte, og den uundgåelige operation kom i oktober 2019. Marcus Pedersen fik aldrig rigtig etableret sig på Pirates-holdet. Han holdt sig omkring omklædningsrummet, men i februar 2020 erklærede han definitivt karrieren slut. Han havde fået et job som handicaphjælper, studierne var ved at komme i gang igen, men så kom overfaldet altså i april 2020. 

Vendepunktet
Marcus Pedersen fik efter overfaldet slæbt sig tilbage i lejligheden og fik ringet til sine nærmeste venner og familie og Aalborgs sportschef Ronny Larsen. 

- Jeg havde bare lyst til at være alene. Der var ikke mere af mig tilbage, hvis man kan sige det sådan. Men ser jeg tilbage på den aften, var det måske et tegn, at jeg alligevel fik slæbt mig op i lejligheden. Det var den sidste chance, jeg fik grebet der.

Marcus Pedersen fik hjælp af den uddannede NLP-træner og NLP-master coach Henrik Munkholm, der fik taget ham nogle mentale skridt videre. Men ikke helt nok. Han var stadig vågen om natten og havde det rigtig skidt. En dag ringede han til agenten Morten Blichfeld i Frederikshavn, som gennem Marcus Pedersens karriere nu og da havde hjulpet med gode råd. 

- Jeg sagde til ham, at "du bliver simpelthen nødt til af finde en mirakelmand". Så gik der nogle dage: Morten ringede op en fredag aften og sagde, at han måske havde en mand, der kunne hjælpe mig. Det var behandleren Magnus Petersen, der var i Aalborg. Han lagde mig på briksen og begyndte at tage fat i min lyske.

- Det viste sig, at hofteoperationen havde skubbet nogle sener i min lyske ud af deres rette baner. Dem fik han ligesom klikket på plads igen, forklarer Marcus Pedersen. 

Behandlingen var et kæmpe vendepunkt. Pludselig følte Marcus Pedersen sig "fysisk fri" igen og kunne bevæge sig og træne uden smerter. Det har givet hans tunge historie en foreløbig lykkelig slutning. Han har fået en måneds tryout og træner med Pirates, når sæsonen begynder igen. 

- Jeg kunne knapt tro på det og prøvede at lave nogle vanvittige øvelser, som jeg ikke havde kunnet gennemføre de sidste to år. Det fungerede og det fungerer stadig, og det ser ud til, at min krop holder til det. Nu sommertræner jeg med Pirates, og jeg er lykkelig over, at jeg forhåbentlig kan vende tilbage til ishockeyen. Mit udgangspunkt har ikke været bedre i flere år, siger Marcus Pedersen. 

Kampklar
Han bliver bachelor til næste sommer, og flytter i en ny lejlighed 1. august. Overfaldsmændene fra 6. april forsvandt, der var ingen overvågning og sagen bliver næppe opklaret. 

- Det bliver en ny begyndelse og forhåbentlig kan jeg få min nattesøvn i ro, når jeg bor et nyt sted. Alt i alt føler jeg stor glæde ved livet lige nu og ikke mindst ved at spille ishockey. Jeg har fået lyst og overskud til at lige at levere "det lille ekstra" efter træningen igen. Det har jeg heller ikke haft i flere år. 

- Jeg er godt klar over, at jeg ikke har skøjtet endnu og godt kan risikere, at jeg skal kæmpe mig tilbage via 1. division. Men jeg føler mig kampklar, og jeg er så taknemlig over den støtte, jeg har fået - ikke mindst fra Ronny Larsen, der har været uvurderlig. Jeg glæder mig som en lille dreng, hver gang jeg skal til træning. Nu gælder det ishockey igen, siger Marcus Pedersen.