Esbjerg-backen vender formentlig tilbage efter sommerferien

Philip Larsen snupper endnu en sæson hos Esbjerg Energy.

Anderledes kunne man knapt fortolke hans udtalelser efter nederlaget på 0-5 til Aalborg og Esbjergs efterfølgende exit fra kvartfinalerne. 

Godt nok så Philip Larsen træt og trist ud efter nederlaget - hvordan kunne man næsten eller have det? - men direkte adspurgt af kommentator Jannik Sønderby om, hvorvidt der er "mere i ham".

- Ja, selvfølgelig har jeg gjort mig nogle tanker. Jeg vil gerne se, om ikke jeg kan spille en sæson mere - specielt efter det her "rod", konstaterede Philip Larsen - formentlig med hentydning til den Esbjerg-sæson, der aldrig helt gik som håbet. 

En guldhjelm var målet, men Esbjerg nåede altså ikke længere end 0-4 i kampe i kvartfinalen og leverede vel dermed den dårligste sæson i Energy-æraen. 

Philip Larsen begyndte denne sæson med en skade og håber formentlig på at kunne komme helt frisk ind til næste sæson, hvor han blandt andre kan se frem til at få Anders Krogsgaard som kollega på backlinjen. 

Larsen har efter sin hjemvenden spillet foreløbig tre sæsoner i Esbjerg, og det kunne altså tyde på, at han også tager den fjerde i håbet om at tage det ædleste metal tilbage til hjembyen og barndomsklubben. 


Slutspilsbloggen 7: En vild fredag aften Rungsted i semifinalen efter overtidsdrama