Den tidligere Metal Liga-profil - både på banen og på bænken lever et omskifteligt trænerliv i Centraleuropa

Dan Ceman får masser af oplevelser i sit trænerliv.

Efter to sæsoner i den slovkakiske topklub Banska Bystrica, hvor han vandt et enkelt mesterskab og stod med gode muligheder for at hente en nyt, da Corona kom over verden, skiftede Ceman til den østrigske klub Villacher SV i den østrigsk-baserede IceHL (tidligere EBEL), som er den stærkeste liga i Østrig med hold fra Ungarn, Italien, Slovakiet og Slovenien som "gæster".

Her levede han ikke op til forventningerne i traditionsklubben, og det kostede en fyring i begyndelsen af december. Men nu har Dan Ceman såmænd fået et nyt job i julegave. Han skal være træner i en anden storklub i samme liga, Steinbach Black Wings fra byen Linz, der ligger sidst i ligaen langt efter Cemans tidligere klub - pudsigt nok. Linz er traditionelt en af Østrigs store klubber, men i denne sæson har det altså ikke været nogen fest for klubben.

Dermed altså nye udfordringer for Ceman, der i sin spillerkarriere var en stor profil i den danske liga for Frederikshavn og siden SønderjyskE, hvor han overtog trænerjobbet i 2013 og sikrede klubben to danske mesterskaber, inden han blev fyret i 2018. 

Derefter er Ceman altså røget til Centraleuropa, hvor han nu pendler lidt fra klub til klub. 

- Med Dan har vi fundet en god træner, der kan se tilbage på mange triumfer i Europa. Jeg forventer af ham, at han giver mandskabet vigtige impulser med sin positive indstilling til tingene, siger Gregor Baumgartner, der er General Manager hos Black Wings Linz. 

 


SØRENSEN SIGNERER: Aalborg-målmand skriver under for den kommende sæson BILLEDER: SKARPE SKUD fra Esbjerg-Herlev