Herning-backen kan være godt på vej mod comeback

I sidste sæson var Emil Kristensen en af Hernings vigtigste spillere. 

Esbjergenseren, der vendte hjem fra et langt udlandsophold, lavede hele 60 point i 59 kampe i Metal Ligaen (grundspil og slutspil) i sidste sæson, har været skadet hidtil i denne sæson. 

I juli kom han ud for et uheld med en brystmuskel, der kostede en operation og tre til seks måneders pause.

Men nu skulle Emil Kristensen altså være tæt på at være klar igen. I hvert fald er han på is i Herning igen.

Det afslører Martin Struzinski i JFM Plays ishockeypodcast OVERTID, hvor Struzinski - der er bosiddende i Herning og har sin daglige gang i Hernings ishockeymiljø - fortæller, at Emil Kristensen er på is igen i rød trøje. 

Det betyder, at Emil Kristensen stadig spiller uden større kropskontakt, men det betyder også, at han er på vej ind på holdet igen, og en Kristensen i topform vil blot gøre Herning til en endnu stærkere force i toppen af Metal Ligaen. 

LYT TIL PODCASTEN OVERTID med Morten Hagen som vært lige her og få masser af gode historier fra og rundt om Metal Ligaen. 


UGENS HOLD: Se hvem der er kommet med i ugens A-kæde KAMPEN KORT: Frederikshavn knækkede Herlevs stime