- Vi gjorde os fortjent til flere mennesker i fredags, siger Peder Krogsgaard

Esbjerg Energy havde fredag aften 936 tilskuere til kampen mod Rungsted Seier Capital. Vestjyderne havde plads til lige knap 2000 mennesker, men med de nye restriktioner, der kom ind fredag eftermiddag, er der næppe tvivl om, at det kostede en god flok tilskuere i sidste øjeblik.

Men der skal flere tilskuere ind i arenaerne i en fart, hvis ishockeyen skal overleve, siger direktør Peder Krogsgaard til JydskeVestkysten, hvor han bemærker, at klubberne gjorde sig fortjent til flere tilskuere fredag aften - og at 500 tilskuere i længden er for lidt. 

- Men vi kan selvfølgelig ikke køre en hel sæson igennem på denne måde, og vi løber da også tør for likvider, hvis vi ikke får lov til at have flere tilskuere i hallen inden ret længe.

- Mit håb er, at restriktionerne bliver ophævet den 4. oktober, så vi som minimum må lukke 2000 tilskuere ind igen. Og det allerbedste ville være, hvis det hele blev givet helt frit, så vi kan fylde hallen den fredag den 23. oktober hjemme mod SønderjyskE, siger Peder Krogsgaard til avisen. 

 


Klokken 18: SønderjyskE sender sæsonoptakt live på Facebook Julian Jakobsen: Træt af alt det p..., der blev sagt om os