Mark Pederson er tilbage i dansk ishockey

Han er den seneste mestertræner i Esbjerg. 

Mark Pederson har siden han førte vestjyderne til to mesterskaber været på eventyr i Tyskland og Canada, men vender altså nu tilbage til dansk ishockey.

Men det blev ikke til Esbjerg, for Pederson møder ind til nyt job i Rungsted, hvor hans assistent fra Esbjerg i sin tid, Thor Dresler, såmænd også er ansat.

Spændende konstellation i Rungsted, der kommer med et hold, hvor vi skal vænne os til at Persson og Olsson ikke er til stede mere. To store profiler skal erstattes. På importsiden hedder de nye angribere Tim Wahlgren, Steve Whitney, Jack Jarome og Filip Karlsson.

Dem skal vi nok kigge nærmere på frem mod sæsonen.

Esbjerg har profiler som Grayson Downing og Philip Larsen på plads til endnu en sæson, og kan de to holde sig skadesfri, kan de blive to af Metal Ligaens store profiler i den kommende sæson. 

Bemærkelsesværdigt er det, at Esbjerg med Gordie Ballhorn, Juuso Walli, Arturs Salija og Jeff King har hele fire udenlandske backer.

Og endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at alle fire faktisk allerede har spillet mindst en sæson i Metal Ligaen. 

Kampstart 19:00 i Rungsted.

Metalligaen.tv. transmitterer med Henrik Bauch som din guide bag mikrofonen. 


Arvefjenderne tørner sammen i Aalborg Fredag: Tre kampe med kommentator, Aalborg-Frhavn uden