Alle fire kæder bidrog mod Herlev, men vi har stor respekt for Frederikshavn, lyder det fra Esbjerg-træneren

Esbjerg Energy drager i aften til Frederikshavn, og der er stor respekt for nordjydernes kunnen hos Esbjerg-træner Jason Jaspers. Det siger han i klubbens kampoptakt. 

- Jeg har set et par af Frederikshavns kampe og deres foreløbige placering er lidt misvisende. De har fortjent at få mere ud af deres anstrengelser, og vil få det på sigt, hvis de fortsætter, som de er begyndt. De har et godt mandskab og en dygtig træner som jeg har set arbejde i Tyskland, så det kommer helt sikkert, siger Jason Jaspers.

Han glæder sig over, at hele Esbjerg-holdet bidrog til den seneste sejr over Herlev.

- Jeg synes mange af spillerne stempler ind i Herlev-kampen og bidrager til sejren. Og det er et vigtigt element for os, for alle forwards i de fire kæder, vores back og vores målmænd har alle vigtige roller at udfylde. Det synes jeg mange gjorde mod Herlev og derfor vandt vi en sikker sejr, tilføjer han og leverer opskriften til aftenens kamp. 

- Vi skal fortsætte med at gøre de ting over mindst 60 minutter, som har bragt os succes i de to første kampe, og samtidigt er det vigtigt, at vi finder arbejdshandskerne frem. Det er nødvendigt, når man spiller på udebane.

- Jeg har sagt til spillerne, at disciplin er en af de vigtige veje til succes. Dummer vi os, og tager unødvendige udvisninger, er jeg sikker på, at vi før eller siden vil blive straffet. Og samtidigt skal vi spille klogt og spillerne skal følge game-planen, understreger Energy-coachen i klubbens kampoptakt. 


TV2 SPORT-KAMP I ODENSE: Her er Morten Greens fokuspunkter Odense-træner vil se dræberinstinkt i aften