Vestjyderne leverede suveræne 60 minutter i topopgøret

Aalborg Pirates-Esbjerg Energy 1-5 (0-2,0-2,1-1) I fredagens topopgør i Bentax Isarena var det Esbjerg Energy, som vandt i en kamp de kontrollerede fra start til slut. Hele 5-1 vandt de, og det var kun George Sørensen, der forhindrede en regulær ydmygelse til hjemmeholdet.

Det var de vestjyske gæster, som kom bedst ud til kampen, og efter blot to minutter var de millimeter fra at bringe sig foran. Et skud fra blå linje blev styret på vejen, men overliggeren stod i vejen.

Et forvarsel for det som skulle ske få minutter senere, da en høj puck fra egen zone sendte Felix Scheel alene igennem, efter en stor fejl fra Anton Schou i defensiven. Imod George Sørensen kunne den tidligere Aalborg-spiller flot score, efter en kanondribling, der fik sendt George Sørensen ud til boderne i Bentax Isarena.

Aalborg forsøgte at svare igen kort efter, men stolpen kom ivejen for Kirill Kabanov, da han forsøgte at presse pucken forbi Mads Søgaard. På det efterfølgende angreb ramte Lasse Bo Knudsen Craig Puffer hårdt, hvilket blev trakseret til en udvisning.

Esbjerg skulle bruge et minuts penge før de fik etablerede sig i zonen, men da den endelig kom forbi Aalborgs første pres var de effektive. Efter flot opspil fik netop Puffer plads og med et håndledsskud fik han sendt pucken forbi George Sørensen til en scoring til 2-0.

Esbjerg forsatte og minuttet efter scoringen til 2-0 kunne de have bragt sig foran med 3-0, da de på flotteste vis spillede sig igennem Aalborgs defensiv med tre fremragende pasninger. Dette gav Brady Shaw en kæmpe chance, men George Sørensen diskede op med en redning, som var ligeså imponerede som gæsternes opspil.

Intet virkede for det nordjyske hjemmehold, som slet ikke kunne finde et modsvar til Esbjergs høje pres og direkte angrebsspil. Esbjerg virkede mere opsatte, og vandt stort set alle dueller. Deres store overtag burde have givet en scoring eller to ydeligere, da først Felix Scheel og dernæst Adam Cracknell måtte se deres afslutninger reddet på mirakuløs vis af George Sørensen, som holdt Aalborg inde i kampen efter første periode.

Vestjysk skydetelt

Hjemmeholdet havde formentlig fået en ordenlig opsang i pausen, men det var gæsterne, som fortsat sad på det meste. I et powerplay lavede fik Søren Nielsen lov til at køre pucken rundt i zonen, og bag mål fandt han Christian Wejse fuldstændig fri foran mål. Herfra kunne den stærke center let sende pucken ind bag George Sørensen.

Det begyndte at ligne en regulær ydmygelse af Aalborg, som stadig ikke kunne få etableret sig offensivt, og samtidig blev offer for lange og udmarvende angreb fra Esbjerg, som gjorde præcis som det passede dem. Dette massive pres, kombineret med fustrationerne endte med en noget unødvendig udvisning.

Gæsternes powerplay skabte chancer nok, og især Felix Scheel burde nok have scoret, da Esbjerg fik spillede sig flot igennem Aalborg-defensiven. Det gav Scheel frit mål, men Sørensen fik igen reddet for nordjyderne. Det samme gjorde han med en fremragende sideforflytning, da en fejl fra Aalborg gav David Madsen alletiders mulighed, men Sørensen kom i på tværs.

Scheel fik dog taget revanche midvejs i kampen, på en tro kopi af vestjydernes 3-0-scoring. Denne gang var det Adam Cracknell, som fik alt for meget plads bag mål, og med en fin pasning fandt han Scheel umarkeret inde foran mål, som denne gang kunne score sit andet mål i kampen.

Det var ikke meget som lykkedes for Aalborg i den første halvdel af kampen, og det var svært at se hvor en potentiel scoring skulle komme fra. Det var dog utrolig tæt på, at Josh McDonald kom på tavlen, da Aalborg i powerplay fik sat ham godt op, men hans afslutning prellede af på stolpen.

Generalt fik Aalborg skabt nogle pæne chancer i deres powerplay, hvor de første gang fik ført pucken hurtigt rundt i Esbjergs zone. Både Daniel Madsen og Mikkel Højbjerg måtte dog se deres afslutninger grebet ud af Mads Søgaard, der ikke havde haft meget at lave i kampen, men var på plads, da det var påkrævet.

Med 1 minut igen fik Aalborg endnu en chance for at bringe et spinkelt håb tilbage i kampen, da Shaw tog en 2+10 for Bordning. Mikkel Højbjerg havde en fin chance, men tæt på mål fik han sendt pucken forbi mål, og dermed kunne Esbjerg holde fast i sin meget fortjente føring på 4-0.

Esbjerg kontrollerede sejren hjem

I tredje periode fik Aalborg lidt mere plads på isen, da Esbjerg stod lavere i banen og forsøgte at køre kampen stille og roligt hjem. Trods overtaget af puckkontrollen, formåede nordjyderne dog ikke at teste Mads Søgaard i målet i periodens indledning.

Med 13 minutter tilbage af kampen fik Esbjerg scoret for femte gang, da David Madsen kom alene igennem efter endnu en stor fejl i Aalborgs defensiv. Med et flot håndledskud fik han sendt pucken lige under armen på George Sørensen.

Aalborg fik dog endelig truede Mads Søgaards mål kort tid efter, da et skud gav en store retur foran mål. I stor tumult endte det med at en af Esbjergs-spillere satte en handske over pucken, hvilket gav Aalborg et straffeslag, som Josh MacDonald flot fik sendt op i nettaget.

Aalborg prøvede fortsat at skabe lidt spænding i kampen, og Daniel Madsen burde formentelig have scoret med 10 minutter igen, da han tæt under mål fik sendt pucken snært forbi Mads Søgaards mål. En stor chance, som kunne have åbnet kampen op.

Med otte minutter igen tog Mads Søgaard revanche på Josh MacDonald, da Aalborg-spilleren fik en friløber. Canadieren forsøgte at gå imellem benene på den store målmand, som kom hurtigt ned og fik benskinnen på skuddet.

Det var det tætteste, Aalborg kom på at skabe spænding i dagens kamp, og Esbjerg kunne stille og roligt skøjte en fortjent sejr på 5-1 med hjem til vestkysten. Yderst fortjent og måske endda for lille, for Esbjerg havde chancer til mere på en meget flot vestjysk aften i Bentax Isarena.


BILLEDER: SKARPE SKUD fra Rungsted-Herlev VIDEO: Højdepunkter fra SønderjyskE-Herning Blue Fox