Se hvor langt de andre danske klubber er fra Aalborg Pirates

Det er altid interessant at dykke ned i Hockeyarchives' årlige rangliste over europæiske klubber.

Som det kan læses her er Aalborg bedste danske mandskab placeret som nummer 128. 

Men hvordan er de øvrige danske hold placeret?

Vi skal ned til nummer 152, hvor Herning ligger. Midtjyderne er omgivet af polske GKS Katowice (151) og finske Kiekoo-Espoo (153). 

Odense er nummer 177 omgivet af tyske Dresden (DEL2) og Neftyanik Almetievsk, der spiller i den næstbedste russiske liga. 

Det sidste hold, der er kommet ind blandt de 200 bedste, er Esbjerg Energy, der ligger nummer 192. Rundt om Esbjerg ligger schweiziske GCK Lions og svenske Kalmar HC. 

SønderjyskE ligger nummer 214 med Nottingham Panthers og EHC Basel rundt om sig, mens Herlev på plads nummer 227 rammes ind af Piteå (tredjebedste svenske række) og Langenthal (næstbedste række i Schweiz).

Du kan se hele den europæiske top 250 lige her: 


U20-LANDSHOLDET UDTAGET til Super Challenge i Sverige Aalborg nummer 128 på europæisk rangliste