Onsdagssnegle, brætspil, bibel og thrillers - mød Energys nummer 89 i dagens udgave af FACE ON
Civilstand?
I forhold med min kæreste Emma.
Fritidsinteresser?
Coaching, læsning, hiking og spille kort og brætspil
Favoritsportshold?
Toronto Maple Leafs
Hvad fortryder du
At jeg ikke kom til Danmark tidligere i karrieren
Guilty pleasure?
Onsdagssnegle
Idol?
Min far
Dit første barndomsminde?
Da jeg spillede ishockey som fireårig.
Du spiller med trøjenummer ”xx”, fordi?
Jeg spiller med nummer 89, fordi min favoritspiller Sam Gagner spillede med nummer 89 for Edmonton Oilers i mange år.
Det streamer du?
TV-serier som Homeland, Suits og Friends. Jeg nyder også alt, hvad der er relateret til spionthrillere, krig og "crime thrillers".
Den ting du ikke kan undvære i hverdagen?
Jeg kan ikke leve uden at læse i min bibel hver dag. Det giver mig fred, holder mig "grounded" og er fundamentet i min tro.
Sådan kobler jeg af?
Jeg nyder at læse, bruge tid med mine holdkammerater og spille kort og brætspil med min kæreste.
Din livret?
Wienerschnitzel
Bedste hockeybeslutning?
At spille tre år på University of Guelph og at vinde det regionale mesterskab.
Dårligste hockeybeslutning?
Da jeg spillede juniorhockey, besluttede jeg mig for at skrive under med et hold tættere på min hjemby i stedet for et hold længere væk. Det endte med, at jeg blev traded 15 kampe inde i sæsonen til et helt andet hold. Selv om tingene endte med at blive fornuftigt "hockeymæssigt", kigger jeg ofte tilbage og tænker på, hvad der kunne være sket, hvis jeg havde valgt holdet længere væk.
Dummeste køb?
Hockeystave. Min kæreste undrer sig altid over, at jeg køber ishockeystave, selv om jeg får dem gratis i klubben.
Jeg drømmer om?
Fremtiden. Om at have min egen familie og opdrage mine egne børn.
Hvad gør dig glad?
At være sammen med min familie og venner.
Hvad gør dig vred?
Når jeg kommer tilbage fra supermarkedet og konstaterer, at jeg har glemt en vigtig vare og skal tilbage for at hente den.
Den fedeste kamp, du har været med til?
Da jeg spillede universitetshockey spillede vi hver sæson en kamp i en OHL-hal (Ontario Hockey League), hvor der kom 5000 "skrigende" studerende til kampen. Det var altid sjovt at spille den kamp og fedt at se så mange venner på lægterne. Jeg husker, at vi altid spillede godt og vandt de kampe stort.