Der spilles til den bitre ende i aften i finalen
Metal Final4-finalen afgøres i aften mellem Aalborg Pirates og Herning Blue Fox.
Der blev i morges trukket lod om retten til at være hjemmehold og skifte sidst. Den lodtrækning vandt Herning Blue Fox. HVIS kampen skulle lande i overtid, spilles der videre i FEM MOD FEM og til først scorede mål i perioder á 20 minutter.
Altså til "den bitre ende".
Samme struktur kommer i øvrigt i sving i det kommende slutspil. Det er Ligaforeningen - klubberne selv - der har besluttet, at der spilles fem mod fem i stedet for fire mod fire som tidligere.