- Valtteri er en solid tovejs-back. Han er meget bevægelig og en dygtig skøjteløber. Han spiller hurtigt og klogt med pucken, og vi er meget begejstrede for, at han kommer og spiller for os", fortæller cheftræner Markus Åkerblom fra Esbjerg Energy.
Valtteri Jeskanen er 181 cm høj og stammer fra byen Hyvinkää, som har godt 45.000 indbyggere og ligger i det sydlige Finland.
- Jeg er nået frem til, at det nu er et godt tidspunkt at prøve kræfter uden for Finland. Jeg har altid haft lyst til at opleve forskellige hockeykulturer og lande og spille der," fortæller Valtteri Jeskanen.
- Jeg valgte Danmark og Esbjerg Energy, fordi jeg så det som en fantastisk mulighed og udfordring på nuværende tidspunkt i min karriere. Ligaen er god, og jeg tror, jeg kan tage et skridt videre og udvikle mig som spiller i den kommende sæson."
Den nye Energy-back har erfaring fra de to bedste finske rækker, Liiga og Mestis. I Liiga har Jeskanen spillet 70 kampe og noteret sig for 10 point, mens det er blevet til 164 kampe i Mestis. Her har han scoret seks mål og samlet opnået 51 point.
- Jeg har en ven, der spillede i Metal Ligaen i sidste sæson, og han kunne godt lide både hockeyen og Danmark generelt. Det var også en af grundene til, at jeg valgte Danmark. Da jeg første gang blev kontaktet af Esbjerg Energy, hørte jeg mange gode ting om klubben, så jeg tøvede ikke med at blive en del af holdet i den kommende sæson."
- Jeg betragter mig selv som en alsidig forsvarsspiller med god spilforståelse og bevægelighed. Jeg bidrager med stærkt opbygningsspil fra defensiv til offensiv zone og har en god balance i mit spil. Jeg hjælper holdet både i forsvar og angreb og håber på en stærk sæson med Esbjerg. Jeg ser frem til at udvikle os sammen som hold – og selvfølgelig vinde ligaen," slutter Valtteri Jeskanen.