Setkov, Niemelä, Strømstad og Carlsen er klar til den kommende sæson

Rødovre Mighty Bulls har en vigtig kvartet klar til den kommende sæson.

Det skriver klubben i forbindelse med forlængelsen af træner Ville Hämäläinens kontrakt, der altså er forlænget for den kommende sæson. 

- I forlængelse heraf kan vi samtidig fremhæve, at Malte Setkov, Lasse Carlsen, Joonas Niemelä og Sebastian Strømstad alle er på kontrakt for den kommende sæson. De repræsenterer hver især vigtige kvaliteter og kontinuitet i truppen og forventes at spille centrale roller i den fortsatte udvikling af holdet, lyder det fra Rødovre.

Der er vel næppe nogen, der efterhånden er i tvivl om Malte Setkovs store kvaliteter, og han har sammen med Lasse Carlsen dannet et solidt - og meget stort - backpar i den forgangne sæson. 

Joonas Niemelä kom som bekendt med stor begejstring til Rødovre og spillede en nøglerolle, mens Sebastian Strømstad er et af de unge talenter fra Rødovre, der endnu ikke er blevet "snuppet" af Sverige. 

Strømstad er blot 19 år, og kan blive en bærende kraft i Rødovre i de kommende sæsoner. 


Blue Fox forlænger med Kristensen og Bau Spørgsmål til Nielsen, Bøjgaard, Søvsø og Fredberg: Hvem kommer i finalen?