Frederikshavn White Hawks har skrevet kontrakt med fire af unge spillere, der har rødder i hjembyen.
Det skriver White Hawks i en pressemeddelelse. Den lyder således:
Frederikshavn White Hawks fortsætter arbejdet med at sikre et stærkt fundament for fremtiden. Klubben kan i dag med stolthed præsentere nye kontrakter til fire spillere, der alle repræsenterer den rette kombination af hårdt arbejde, dedikation og lokal forankring. Aftalerne er samtidig et bevis på det flotte talentarbejde, der hver dag bliver leveret i FIK’s ungdomsafdeling.
”Vi sætter en ære i at udvikle egne talenter og fastholde dem på eliteniveau. Dagens signeringer viser, at de unge spillere tror på projektet i Frederikshavn – og vi tror på dem,”
udtaler sportschef Kasper Kristensen."Det er vigtigt, at vi trækker spillere op fra ungdomsafdelingen i FIK, og samtidig vigtigt, at vi tager hånd om den fremtidige udvikling af de unge talentfulde spillere. Det glæder mig især, at det er lokale drenge, vi forlænger og skriver nye kontrakter med." siger cheftræner Fredrik Johansson om de nye kontrakter.
#24 BACK – Christopher Mulberg
Christopher går ind i sin femte sæson i den hvide trøje og vi har høje forventninger til #24's kommende sæson. Den 20‑årige back har underskrevet en 2‑årig kontrakt (2025‑27).
”Jeg glæder mig til at fortsætte min rejse i Frederikshavn White Hawks. Og er klar til en ny sæson med hårdt arbejde og store ambitioner.”
Statistik: Eliteprospects.com
#62 ANGRIBER – Johannes Borup Olsen
Johannes viste sidste sæson, at han er dedikeret til sin udvikling og altid klar til hårdt arbejde. Den 19‑årige forward har forlænget med en 1‑årig kontrakt (2025‑26).
”Jeg ser super meget frem til næste sæson med drengene; jeg synes, vi viste gode takter sidste år og jeg er klar til at bygge ovenpå det fundament.”
Statistik: Eliteprospects.com
#31 MÅLMAND – Anton Wilde
U18‑landsholdets keeper får nu chancen i Metal Ligaen. Den 18‑årige målmand har indgået en 2‑årig kontrakt (2025‑27) med White Hawks.
”Jeg er glad for at kunne skrive min første kontrakt med min barndomsklub, jeg ser meget frem til de kommende sæsoner”
Statistik: Eliteprospects.com
#55 ANGRIBER – Magnus Bertelsen
Seneste produkt fra FIK’s ungdomsafdeling træder ind på ligamandskabet. Den 18‑årige offensivspiller har sat sin signatur på en 2‑årig kontrakt (2025‑27).
”Det er med stor glæde, at jeg har skrevet under på min første kontrakt med White Hawks. Jeg er meget taknemmelig for muligheden for at spille for klubben, og det gør det kun endnu mere specielt, at det er i min egen hjemby. Jeg har valgt trøjenummer 55, da min far spillede med nummer 5”
Statistik: Eliteprospects.com