Esbjerg Energy fik for et par dage siden en uventet og flot donation til det videre arbejde i klubben.
Det var Johan Hoffmann Fonden, der tildelte de fire topklubber i byen en halv million kroner. Både Team Esbjerg og Ribe-Esbjerg HH (håndbold) og Esbjerg fB (fodbold) blev således tilgodeset med den flotte sum penge.
De har - med afsæt i deres egen klubkultur - opnået flot sportslig succes, og de har vist lige det, kombinationen af en stærk klubkultur og gode kultur- og sportsoplevelser kan gøre, sagde Erik Haldan, direktør i Johan Hoffmann Fonden, i forbindelse med overrækkelsen.
Det flotte beløb kom som en overraskelse for Energy-kaptajn Philip Larsen.
- At beløbet skulle være i den størrelsesorden, tror jeg ikke, vi kunne have forestillet os i vores vildeste fantasi. Vi er nok lidt mundlamme, men vi er selvfølgelig enormt glade, lød det fra Philip Larsen.