I de seneste to og et halvt år, er der kommet en ny familiedimension ind i Larsens liv. Sønnen Cooper er på lægterne sammen med hustruen May, og når Bulldogs-spillerne kører æresrunde efter en sejr, er Martin Larsen altid ovre for at banke på glasset og sige hej til sin egen lille familie.
- Det er skønt, at ishockeyen er en fælles ting hjemme ved os, og det er da megafedt, at Cooper kan komme med far på arbejde – undtagen til de helt sene kampe. Min kone ser kampene, så ofte hun overhovedet kan, min far og min svigermor er der.
- Spillerkonerne går op i det og laver merchandise til playoffs og der er blevet arrangeret en hættetrøje til min kone og vores søn til finalerne, så det er da megafedt, siger Martin Larsen med sin karakteristiske fynske accent, som vi efterhånden kender fra utallige interviews.
Det er anden gang, Martin Larsen står i en DM-finale. Første gang var den efterhånden ganske omtalte 2012-serie, hvor en purung udgave af Larsen oplevede det meste fra bænken.
- Helt ærligt, det er sgu’ meget begrænset, hvad jeg kan huske fra dengang. Når jeg læser om, at Olof Mårs havde et skud på stolpen i en af de afgørende kampe, så er det virkelig ikke noget, jeg kan genkalde mig. Jeg fik et par skift i semifinalen, ellers sad jeg vist bare og holdt udkig ude fra bænken. Jeg kan dog huske, at det var totalt tarveligt at tabe kamp syv. Festen, der var arrangeret inde i hal to, fusede ret meget ud, siger han.
Det er en helt anden rolle, Martin Larsen spiller i dag. Man hører ofte hans ”oppiskende” stemme ude fra bænken, og han er en af lederne på holdet, der endelig igen har spillet sig i en DM-finale.
- Det er skønt. Fantastisk, at vi formår at samle et af de to bedste hold i Danmark. Det har været en længere proces, der blev søsat, da Ole (Nielsen, direktør) kom til klubben. Vi kom i semifinalen i den første sæson, og det var måske lidt for tidligt. Derefter har vi haft et par skuffende kvartfinalexits, men i år har vi haft marginaler, held og et stærkt hold på vores side, siger Martin Larsen.
- Nu er vi landet der, hvor vi har skabt et stærkt playoff-hold. Specielt tilgangen af Malte Setkov har givet det sidste her til sidst. Lundström er kommet godt ind på målmandsposten, og vi har gennemgående et hold, hvor folk kender deres roller og accepterer dem, samtidig med, at der er kamp om pladserne. Der er også stor ydmyghed hele truppen igennem, siger Martin Larsen.
Jeg taler med ham torsdag før finalen. Han har været i zoologisk have med familien om formiddag. Han har fra mandag til onsdag - inden træningen - været på plads på forskergangen på Syddansk Universitet, hvor han er prægraduat-studerende og arbejder intenst med muskelfysiologi.
- Det er egentlig ikke så anderledes en hverdag end resten af slutspillet, selv om det nu er finale. Jeg har levet i den her playoff-boble siden vi gik i gang. Det er sådan lidt en anden virkelighed i de her måneder.
Hvad siger du til Herning som finalemodstander?
- Jeg så et interview med Hernings assisterende træner, hvor han vurderede, at det er to hold, der minder meget om hinanden. Det er jeg fuldstændig enig i. Begge hold er relativt fri for skader og har profiler i begge ender, der kan afgøre playoff-kampe.
- Powerplayet fungerer godt for begge hold, og både Herning og os går ydmygt ind til finaleserien. Herning er stort set favoritter hvert eneste år, men jeg ser os på ingen måde som underdogs. Vi tror virkelig på det inde i omklædningsrummet. Vi har et godt hold og gode spillere, og det er ikke for sjov, vi er nået i finalen. Vi har en indgroet tro på, at det lader sig gøre, lyder det fra Martin Larsen.
Hvordan går Odense ind til finalekampene og hvad er jeres styrker?
- Man forsøger at følge en gameplan, og der er selvfølgelig en idé bag det hele. Men husk altid på, at der også et modstanderhold. Jeg føler, at noget af det, vi har været gode til, er at holde tæt i de to første perioder og så trække fra i tredje periode. Vi har spillet tålmodigt, tæt og simpelt – så er der et par gange, hvor det er endt i hat og briller og en dum overtime, og det skal vi selvfølgelig forsøge at undgå i finalen.
Nøjagtig som kollegaen Morten Poulsen fra Herning, der ikke tænker frygtelig meget over, at Herning ikke har vundet i 13 år, så har Martin Larsen heller ikke skænket det så mange tanker, at Odense aldrig har vundet mesterskabet.
- Næ, vi har jo alle haft og har ambitionen om at vinde guld i den her sæson, uanset historikken. Vi taler ikke om det, men vi har en indgroet tro på, at det kan lykkes nede i vores omklædningsrum. Hvordan det vil føles at vinde guld? Jeg ved det ikke, jeg har jo ikke prøvet det før, men har da en idé om den eufori, der vil opstå. Det kunne være dejligt at skabe et gyldent minde nede i omklædningsrummet, siger Odense-backen, inden de sidste forberedelser til finalen går i gang.