Rødovres finne imponerede med sin kreativitet og sine evner i special teams

Det blev fredag aften, og vi skulle have opklaret, hvem der blev TISSOT MÅNEDENS SPILLER for november måned.

Uret for TISSOT MÅNEDENS SPILLER blev uddelt i Rødovre Centrum før kampen mellem Rødovre Mighty Bulls og SønderjyskE, og den gik til finske Frank Gymer, der gennem hele november måned har været dominerende på Rødovres mandskab.

Det blev ni point (1 mål, 8 assister) i otte kampe til den intelligente finske playmaker, der både i fem mod fem-spillet og i special teams viste sin skarpe evne til at kreere.

Han lavede fem point i powerplay og var dermed en nøglespiller for Rødovre – og vi skal huske, at point, både de personlige og til holdet, aldrig kommer nemt til et bundhold.

- En dejlig følelse at få prisen. Dejligt, at folk får øje på en, når det går godt, lød det fra Frank Gymer efter kampen, da han talte med Rødovre Mighty Bulls TV.

Frank Gymer kom fra Lillehammer til Rødovre inden denne sæson, og har i alt lavet 23 point i 25 kampe for Mighty Bulls.

 


HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLET fra Herning-Herlev VIDEO: SIMON SCHLEICHER efter Herning-Herlev