Den nye coach præsenteres på et informationsmøde
Frederikshavn White Hawks er allerede begyndt at se frem mod den kommende sæson, og det er sikkert også tilfældet for de tilskuere, der følger klubben.
White Hawks holder - som tidligere udmeldt - informationsmøde 1. marts, og det er også en realitet, at klubben præsenterer sin nye træner for den kommende sæson, der også vil være til stede ved mødet, der i øvrigt byder på følgende emner:
* Præsentation af ny cheftræner – hør om hans filosofi, visioner og tilgang til holdet.
* Gennemgang af det sportslige setup – hvordan vi arbejder med trup, stab og struktur. Få indsigt i, hvordan vi arbejder på og uden for isen for at styrke holdets præstationer og fremtidige succes.
* Talentudvikling og fremtidens spillere – et indblik i klubbens udviklingsstrategi.
* Målsætninger og vejen frem – ambitioner for den kommende sæson og de næste år.
White Hawks er - medmindre holdet vinder de sidste fire kampe og Rødovre taber resten - ude af slutspillet i denne sæson, og det vil være anden sæson ud af de tre seneste.