Det blev 4-3 til White Hawks i en kamp, hvor holdene havde hver sin halvdel af kampen

Frederikshavn vandt den interne træningsserie mod Aalborg med 2-0.

Det blev konklusionen efter i aften, hvor hjemmeholdet vandt 4-3 over rivalerne i endnu en tæt kamp, hvor hjemmeholdet såmænd gav sæsondebut til nyligt ankomne Elias Ulander.

Aalborg var igen noget svækket i savnet af arbejds- og opholdstilladelser til nordamerikanerne og var bagud med to efter første periode. 

Oliver Anker Christensen lagde op til Thomas Søndergaards 1-0-mål og Jesper Jensen og Mads Larsen kombinerede sig frem til 2-0-scoringen. 

Der var tryk på Frederik Søgaard i Aalborg-målet fra anden periodes start, skriver White Hawks' hjemmeside, og det resulterede i 3-0-scoringen ved en stærkt spillende Oliver Anker Christensen. Kort efter reducerede Tobias Ladehoff med et lumsk skud, der snød Seldrup i White Hawks-buret. Galansky var igen fraværende. 

Inden periodepausen scorede Radim Piroutek 4-1-målet, da han flot eksekverede en fin pasning fra Jesper Jensen. 

Jeppe Jul Korsgaard var hurtig med reduceringen i tredje periode, og ti minutter før tid fik gæsterne igen reduceret. Denne gang ved Spelling i powerplay. 

Det var Aalborgs tredje periode, men trods pres og seks mod fire i slutfasen lykkedes det ikke at udligne. 

Dermed 3-1 og 4-3 i Frederikshavn-favør i de to testkampe. 


METAL LIGAEN TV: Matthias Asperup efter Herlev-Sydkorea Herning gjorde comeback i Odense