Nordjyderne bygger op til efter sommerferien

Frederikshavn har og har haft en tung sæson.

Nordjyderne har på det seneste "solgt ud" af profilerne for resten af sæsonen, men midt i udsalget har White Hawks også gang i at bygge holdet op til den kommende sæson. 

Det skriver Frederikshavn i den pressemeddelelse, hvor klubben ligeledes meddeler, at der er seks danske spillere klar til næste sæsons trup.

- Spillersalget (af Frattaroli, Ainali, Mieritz og Martin) er et vigtigt skridt i forberedelserne frem mod næste sæson. I kulisserne er der allerede arbejdet intensivt med det kommende sportslige setup, og vi har på nuværende tidspunkt sikret de første seks nye danske spillere til næste sæsons trup. Arbejdet fortsætter målrettet med at supplere truppen yderligere, så en stærk dansk grundstamme kan danne fundamentet for holdet, lyder det fra Frederikshavn. 

Der er måske "lys for enden af tunnelen" for de mange Frederikshavn-fans, der har været igennem mange "lidelser" i løbet af denne vinter og grundspillet generelt i Metal Ligaen. 


NY PODCAST - OVERTID: Morten Green fortæller om OL-truppen OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Sønderjyske Ishockey