Rutinerede Logan Pyett er klar til at spille for White Hawks - har 373 AHL-kampe i bagagen og flere sæsoner i KHL

Frederikshavn White Hawks forstærker sig på backlinjen.

Det bliver med den 31-årige back Logan Pyett, der er tidligere draftet af Detroit Red Wings og har været med på Canadas juniorlandshold.

Pyett blev verdensmester i Junior 20 tilbage i sæsonen 2007/08 og som junior var han også kaptajn for den traditionsrige klub Regina Pats i  

Han har ligeledes spillet to hele sæsoner i KHL og har masser af erfaring fra AHL, og har senest spillet i den finske Liiga for KooKoo, hvor han i fjor spillede 21 kampe.

Logan Pyett, der er 179 centimeter lang, spillede også i sidste sæson 10 kampe for Hershey Bears i AHL, og har altså en solid karriere bag sig.

Det var i 2006, at Pyett blev draftet af Detroit, men han nåede altså ikke en NHL-karriere. Til gengæld står han altså med hele 373 AHL-kampe på sit cv, og er han i form, kunne han ligne en mere end solid forstærkning for Frederikshavn.

Pyetts største kamp kæmpede han dog i 2015 og et par år fremad. Han blev tidligt i sæsonen 2015/16 diagnosticeret med cancer, og spillede derfor ikke i to sæsoner. Heldigvis vendte han tilbage til ishockeyen, og er altså nu klar til en sæson i Metal Ligaen.


Frederikshavns nye back overvandt kræftsygdom og kom tilbage på isen GALLERI: Herlev Eagles-SønderjyskE