Som altid mødes de to rivaler i forsæsonen

De burde næsten lave en pokal, Frederikshavn og Aalborg. Et trofæ, man kunne spille om i forsæsonen omkring de to testkampe, som de to rivaler altid spiller. 

Så ville der være noget ekstra at spille for i de her kampe, hvor territoriet næsten altid altid lige skal fremvises for rivalen og vinderen kunne løfte sæsonens første trofæ. 

Bare en idé til (måske) efterfølgelse, som de to klubber kunne tage op næste år.

I dag kommer det nye Aalborg-hold til Frederikshavn med blandt andre Nicolai Weichel og Sebastian Ehlers inde som nye interessante folk. Der er ligeledes en god del nye imports på Aalborg-holdet, og det samme gælder hos Frederikshavn, der kommer optimistisk ind til indeværende sæson.

- Når det kommer til spillet på isen, ser det også særdeles lovende ud. Kasper Kristensen har ydet en fantastisk indsats, og har formået at sammensætte et trænerteam, der både udstråler høj kvalitet, og har en stærk lokal forankring med tilføjelsen af Christian Schioldan.

- De har i samarbejde tilført truppen spændende importspillere, som sammen med vores talentfulde danske spillere skaber en stærk og konkurrencedygtig enhed. Jeg er overbevist om, at vi har taget et stort skridt fremad i denne sæson, både hvad angår præstationer på isen, og vores organisatoriske udvikling. Det håber jeg, at alle vil kunne mærke, når vi skyder sæsonen i gang med vores første turneringskamp fredag den 13. september, siger Frederikshavn-direktør René Jørgensen til klubbens hjemmeside. 

Kampstart 19:00 i Nordjyske Bank Arena. 


EHLERS: EN AALBORG-DRENG PÅ OL-MISSION PÅ HJEMMEBANE Unge Peter Truelsen på kontrakt i SønderjyskE